Klagesager

Har du fået en afgørelse fra en offentlig myndighed, har du ret til at klage. Normalt vil det fremgå af din afgørelse, hvad du kan klage over, til hvem du skal klage, og hvornår din klage senest skal være modtager i hænde.

Vi har stor erfaring med at udarbejdelse af såvel ansøgninger som klager. Klagereglerne er forskellige afhængigt af lovgrundlag.

Vi har stor erfaring indenfor bl.a.:

Naturklagenævnet:

Planloven

  • Kommunalbestyrelsers landzoneafgørelser (alle spørgsmål)
  • Kommunalbestyrelsers afgørelser om ekspropriation (alle spørgsmål)
  • Kommunalbestyrelsers tilladelse til påbegyndelse af et VVM-pligtigt anlæg (alle spørgsmål)
  • Om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler (kun retlige spørgsmål)
  • Om borgerinddragelse mv (kun retlige spørgsmål)
  • Om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan (kun retlige spørgsmål)
  • Om planloven, regionplanen, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt (kun retlige spørgsmål)
  • Om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt (kun retlige spørgsmål)
  • Om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering (kun retlige spørgsmål)
  • Om en dispensation fra en lokalplan er lovlig (kun retlige spørgsmål)
  • Om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt (kun retlige spørgsmål)

Naturbeskyttelsesloven:

  • Kommunalbestyrelsers, By- og Landskabsstyrelsens og Miljøcentres afgørelser.
  • Fredningsnævns afgørelser om fredning og dispensation fra fredningsbestemmelser.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer:

  • Fx er der tale om en plan/et program, der er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, jf. lovens bilag (kun retlige spørgsmål)
  • Fx er procedurereglerne overholdt (kun retlige spørgsmål)
  • Fx er indholdskravene til miljøvurderingen overholdt (kun retlige spørgsmål)

Byggeloven og bygningsreglementet:

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til bolig- og byministeren. Fx:

  • om kommunen har truffet afgørelsen efter reglerne i byggeloven eller bygningsreglementerne (kun retlige spørgsmål)
  • om kommunen har forstået byggeloven og bygningsreglementerne rigtigt (kun retlige spørgsmål)
  • om reglerne om orientering af naboer i byggelovens § 22 er overholdt (kun retlige spørgsmål)
  • om almindelige forvaltningsretlige regler er fulgt (kun retlige spørgsmål)
  • om en dispensation er forenelig med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser (kun retlige spørgsmål)

Landbrugsloven:

  • Jordbrugskommissionens afgørelser kan påklages til Direktoratet for FødevareErhverv for så vidt angår retlige spørgsmål.