Ekspropriationsmateriale

Forundersøgelse

I forbindelse med igangsætning af en ekspropriation bør der på de omhandlende ejendomme gennemføres en ejendomsjuridisk forundersøgelse samt eventuelt en registrering (opmåling) af forholdene i marken:

Tvilum Landinspektørfirma A/S kan tilbyde:

  • Udarbejdelse af lodsejerfortegnelse
  • Udarbejdelse af ekspropriationsplan og kortmateriale
  • Gennemgang af registrerede natur-, kultur-, miljø- og landskabsforhold
  • Gennemgang af tinglyst adkomst, byrder og hæftelser
  • Servitutgennemgang
  • Indhentning af ejendomsvurderinger og OIS-oplysninger
  • Indhentning og kvalitetssikring af matrikeloplysninger
  • Skelfastlæggelse (om nødvendigt)
  • Indhentning af BBR-oplysninger
  • Opmåling af bygninger i marken og fotografering af disse (om nødvendigt)
  • Opmåling af andre forhold og genstande i det omfang det er nødvendigt for ejendomsvurderingen og erstatningsfastsættelsen.

Ekspropriationsmateriale

Til brug under åstedsforretningen udfærdiger den eksproprierende myndighed (ellers dennes rådgivere) ekspropriationsmaterialet.

Ekspropriationsmaterialet er en plan vedrørende ekspropriationens gennemførelse med fortegnelse over ejere og brugere, der vil blive berørt af de ekspropriationer, der er nødvendige for at gennemføre de påtænkte foranstaltninger.

Materialet skal indeholde oplysning om den omtrentlige størrelse af de berørte arealer og en kort angivelse af de ændringer i de bestående forhold, foranstaltningerne vil medføre for ejendommene (arealfortegnelse med ekspropriationsplan).

Tvilum Landinspektørfirma A/S kan tilbyde:

  • Rådgivning om ekspropriation
  • Vejledning om nødvendigt materiale
  • Udfærdigelse af ekspropriationsmateriale