Ekspropriation er en fravigelse fra princippet i Grundlovens §
73:"Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin
ejendom uden almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og
mod fuld erstatning".
En ekspropriation er kun lovlig hvis:
- Nødvendiggjort af en almen interesse,
- Har hjemmel i lov og
- Sker mod betaling af fuldstændig erstatning.
Almen interesse:
At almenvellet kræver det betyder, at ekspropriationen ud fra en
saglig, samfundsmæssig vurdering (modsat personlig / privat) skal
være ønskelig (gavnlig, nyttig, rigtig, retfærdig). Det kan godt
eksproprieres til fordel for private, men så skal der samtidig også
være almene, samfundsmæssige interesser tilknyttet.
Hjemmel i lov:
Der kan kun eksproprieres med hjemmel i lov. Vi har stor
erfaring med især ekspropriation i henhold til:
- Planloven
- Vejloven (Lov om offentlige
veje)
- Samt kendskab ekspropriation ift. Naturbeskyttelsesloven,
Miljøbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Varmeforsyningsloven,
Råstofloven, Kystbeskyttelsesloven, Bygningsfredningsloven
Regler om ekspropriation i Planloven findes i kapitel 11. Ekspropriationsreglerne blev i
foråret 2009 ændret, således det ikke mere er muligt ekspropriere
til byudvikling på baggrund af en kommuneplan. Nu kan en
ekspropriation efter Planlovens § 47 alene ske til virkeliggørelse
af et konkret projekt på baggrund af en lokalplan.
Det skal bemærkes, at regulering af fast ejendom via planlægning
(kommuneplan, lokalplan) som udgangspunkt ikke er
ekspropriation, uanset at planlægningen faktisk giver begrænsninger
(og muligligheder) for benyttelsen af ejendommen. Udlægges
ejendommen til offentligt formål og ejendommen derfor ikke kan
udnyttes på en økonomisk rimelig måde kan ejendommen krævet
overtaget af kommunen.
Regler om ekspropriation i Vejloven findes i
kapitel 5. I henhold til § 43 kan vejbestyrelsen iværksætte
ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg samt til private
vej- og stianlæg.
Erstatning:
Udgangspunktet er at der skal ske en fuldstændig erstatning.
Først er fremmest skal tab som følge af arealafståelse erstattes,
men også ulemper skal erstattes.
Erstatningen fastsættes som udgangspunkt på baggrund af
ejendommens værdi/værdiforringelse på meddelelsestidspunktet.
Erstatningen er som udgangspunkt skattefri. Der kan klages over
erstatningens størrelse. Flere informationer om klage og erstatning
her
...
Vi tilbyder:
- General rådgivning om ekspropriation
- Rådgivning om lovhjemmel
- Vejledning til kommuner om mulighed for ekspropriation
- Vejledning til private om lovlighed af en ekspropriation