Situationsplan

En situationsplan er, som nivellementsplanen, en mere eller mindre detaljeret gengivelse af topografi og anlæg. Modsat nivellementsplanen der viser højdeforskelle i terrænet, indeholder situationsplanen en beskrivelse af situationen i plan og evt. i højde.

Typisk måles alle faste terrængenstande som bebyggelse, hegn, belægninger, dæksler, riste, maste og træer. I mange tilfælde foretages også en skelkonstatering og skeltemaet indtegnes på planen. Opmåling kan foretages, og data afleveres i 2, 2½ el. 3 dimensioner.

Situationsplanen bruges typisk til at skaffe sig viden om de eksisterende forhold, forud for nyanlæg og til- eller ombygning. Planen kan også bruges til at indtegne et planlagt byggeri i forbindelse med byggeansøgning. Den enkleste form for situationsplan, der kun indeholder skel og bebyggelse, kaldes ofte for beliggenhedsplan.

Tvilum Landinspektørfirma A/S tilbyder alle former for detailopmåling, altid af høj kvalitet og troværdighed. En tæt dialog med rekvirenten sikrer at det relevante medtages og det irrelevante udelades, for at skabe en god balance mellem økonomi og anvendelighed.

I forbindelse med opmåling af situation foretages desuden ofte: