I forbindelse med det nye E-Tinglysnings-system er det
nødvendigt med en digital signatur for at anmelde
dokumenter i E-TL.
Hvis Tvilum Landinspektørfirma A/S i forbindelse med en sag
skal tinglyse deklarationer m.m. så er det vigtigt for os, at du
har en digital signatur - både som firma og som privat person.
For at gøre tinglysningen nemmere, så anbefaler vi at
alle får oprettet en digital signatur. Det er helt gratis og den
kan bruges til mange andre formål.
Hvad er en digital signatur?
Digital signatur er din underskrift på internettet. Den giver
dig og andre sikkerhed for, at en meddelelse kommer fra den, der
angiver at have sendt den. Den garanterer, at der ikke er ændret i
meddelelsen undervejs, og - hvis den samtidig er krypteret -
at ingen uvedkommende har kunnet læse den.
Tænk på, at du i mange situationer i hverdagen bliver bedt
om at sætte din underskrift på et papir, dokument eller blanket.
Din underskrift sikrer dig og modtageren af dokumentet, at du er
den, du udgiver dig for at være.
Du kan bruge den digitale signatur i stedet. Den er juridisk
lige så bindende som den underskrift, du sætter på papir.
Læs mere på om digital signatur på: www.digitalsignatur.dk/
Se hvad
Tvilum Landinspektørfirma A/S tilbyder.