Frederiksborg Amt ønskede sikring af en rekreativ stiforbindelse
hele vejen rundt om Arresø og Esrum Sø. Dette skulle ske ved
anvendelse af eksisterende offentlige veje, private fællesveje og
nyanlæg ved ekspropriation, hvor det var nødvendigt. Frederiksborg
Amt gennemførte i 2006 ekspropriationer til sikring af en rekreativ
stiforbindelse rundt om Arresø og Esrum Sø. Skov- og Naturstyrelsen
er anlægsmyndighed på projektet og har overtaget projektet efter
amtet nedlæggelse. For Esrum Sø er stiens samlede længde ca. 33 km,
heraf er 9,9 km berørt af ekspropriation. For Arresø er stiens
samlede længde ca. 57 km, heraf er 3,2 km berørt af
ekspropriation.
Landinspektørydelser omfatter indtil videre:
- Indhentning af tingbogsoplysninger, ejendomsattester,
deklarationer m.m.
- I samarbejde med Frederiksborg Amt udfærdigelse og styring af
dokumenter (annoncer, indkaldelser, arealfortegnelser)
- Deltagelse i planlægningsmøder og i udfærdigelse af
tidsplaner
- Foreløbig afsætning af nye skel
- Sikring af ekspropriationsbeslutning ved tinglysning